Tennis Bladet Seneste
Dagligt tennisoverblik
Nyhedsbrev
Få dagens tennisoverblik
Tilmeld
Serverer skarpe vinkler, store slag og nyheder fra hele tennisverden – hver dag, hele året.

Tennishistorier og Tennisdialektik


Tennishistorier og Tennisdialektik

Vi har fået tilsendt disse fine limericks af lektor Hans Jacob Iversen, som vi her bringer – vi håber de spreder lige så meget glæde blandt vores læsere som de…


Vi har fået tilsendt disse fine limericks af lektor Hans Jacob Iversen, som vi her bringer – vi håber de spreder lige så meget glæde blandt vores læsere som de gør på redaktionen

Tennishistorier

Kan du gætte hvilken tennisspiller der er tale om i disse limericks?

 

En tennisspiller, men hvilken?
Han server som en skabilken.
En finger i skjorten,
og bolden får fjorten
dyk som en torsk på pilken.

 

Under opsyn af moder Aneke
føler han at han kan ikke
spille som Rune
når mor på tribune
spiller Svanens død for sin manneke.

 

Hans tennistemperament
slår gnister gang på gang.
En ketcher sprak,
den fik et hak
som russisk kompliment.

 

Hun er tennisspillets logo.
På banen er hun choko-
lade med knas,
men ikke til spas,
kaldes Guf med fornavnet Coco.

 

Tennisdialektik

Er du let til bens og trykker
modpartens spil i stykker,
er tennis en sport
der varer kort.
Det er ikke kræfter der rykker.

 

Det står i en protokol
over kropsrytmens dur og mol
med en spilleregel
der udgår fra Hegel:
formidling af kraft og kontrol.